Blanding af TV-pakker, ekstrakanaler m.m.
Forening: Tarupparkens A/L
Publiceret af: Anders Hinds Larsen
Dato: 05-02-2018 21:59:46
Kategori: Generelt
     
  Bland en tv-pakke med både tv og streaming  
     
   
     
  I dag lancerer vi som nogle af de første i verden muligheden for at blande en underholdningspakke med både tv-kanaler og streamingtjenester. De næste uger sikrer vi stabiliseringen af den nye tv- og streamingpakke inden vi i slutningen af februar starter for markedsføringen. 
 
Vælg mellem 10, 20, eller 36 point
Med Bland Selv kan du blande en tv- og streamingpakke, der falder lige i din smag. Du skal bare vælge, om du vil have 10, 20 eller 36 point at blande for – på toppen af en Grundpakke. 

Hver streamingtjeneste og hver tv-kanal har en pointværdi, og du blander bare, til dine point er brugt op.
  • Vælger du en traditionel tv-kanal, bruger du 1 point 
  • Vælger du en streamingtjeneste, bruger du 3-6 point
 
   
     
  Prisen er uændret i forhold til de ’gamle’ 10, 20 og 36 Valgfrie Kanaler, men er i stedet ændret fra antal tv-kanaler til point.

Har jeres medlemmer/beboere i dag Valgfrie Kanaler, skifter de automatisk til Bland Selv og får dermed mulighed for at blande streamingtjenester med i deres tv-pakke. I slutningen af februar bliver de informeret direkte om deres nye tv- og streamingpakke.

 
Læs mere
 

Skift, når det passer dig
Du kan blande og skifte indholdet af din nye tv- og streamingpakke direkte via YouSee Tv-boksen, YouSee Tv & Film-appen og tv.yousee.dk. Og du kan se det, du har valgt inden for en time. Det du har valgt, kan du frit skifte ud igen efter 30 dage. Det er dog først muligt at skifte indholdet på tv-boksen fra i morgen.

Materialer til jeres medlemmer/beboere
Da vi ønsker en stille og rolig lancering, vil materialer som tekst og billede til hjemmeside eller nyhedsbrev også først være tilgængelig inden for få uger. Vi informerer jer naturligvis via Nyhedsservice. 
 
     
 
     
  Ekstrakanaler ikke mulig med Bland Selv

Har du en Bland Selv-pakke, vil det ikke længere være muligt at vælge Ekstrakanaler sammen med Bland Selv-pakken.

Har du allerede en Ekstrakanal og bestiller en Bland Selv-pakke, bliver den automatisk en del af Bland Selv-pakken, hvis din Ekstrakanal er mellem de standardopsatte tv-kanaler i Bland Selv-pakken. Ellers vil den fortsat ligge som en Ekstrakanal - men når du går ind og blander, vil du blive spurgt om du vil skifte den til en Bland Selv-kanal. 
 
     
 
     
  Rækkefølgen på tv-bokse ændres for enkelte kanaler  
     
 
Natten mellem 7. og 8. februar ændrer vi rækkefølgen for enkelte kanaler for alle med en YouSee Tv-boks (Humax – begge bokse).

Kanalrækkefølgen på tv-boksen følger rækkefølgen i kanaloversigten.

 
Hent kanaloversigt
 
 
 
  Har du lavet din egen kanalsortering?
Du behøver ikke bekymre dig om ændringen, hvis du har lavet din egen kanalsortering, da din kanalsortering ikke bliver nulstillet.

Har du ikke ændret på standardrækkefølgen, vil nedenstående kanaler få ny plads. Kan du ikke finde din yndlingskanal efter denne ændring, kan du finde dine kanaler ved at klikke to gange på Tv-guiden og bladre dig hen til den. Ønsker du at lave din egen kanalsortering, kan du følge vejledningen. 

Sådan laver du en kanalsortering

 
     
 
     
  Nyheder på YouSee Tv-bokse  
   
  På de to Humax tv-bokse foretager vi 6. februar kommende større ændringer. 
 
Skift kanaler direkte på tv-boksen
Det vil være muligt at skifte kanaler direkte på tv-boksen, samt tilvælge streamingtjenester, som vi nu kalder streamingkanaler og de traditionelle tv-kanaler sammen, inden for ens ”Bland Selv”-pakke.

Genstart af tv-boksen nu også muligt offline
Genstart af boksen er muligt fra menupunktet ‘Opdater tv-boksen’, hvor PIN-kode ikke er nødvendig for at komme ind (som i ‘Avancerede indstillinger’). Det betyder at ‘Genstart tv-boksen’ nu er tilgængelig fra to menupunkter.
 
Det er specielt brugbart, når tv-boksen ikke får internetforbindelse og derfor ikke kan verificere PIN-koden. Her skulle du tidligere i nogle tilfælde slukke for strømmen til boksen, for at genstarte og komme på nettet igen. Tv-boksen kræver dog stadig internet ved opstart!

Venlig hilsen
YouSee
 
     
 

 
  Du modtager denne e-mail, fordi du har tilmeldt dig Nyhedsservice – et nyhedsbrev til dig, der er beslutningstager i en antenne- eller boligforening. Denne e-mail kan ikke besvares. Du er tilmeldt på anders.hindse@gmail.com
Ønsker du ikke længere at modtage e-mails fra YouSee Info? Afmeld dig her
 


 

 
Cookies

Kontakt

Tarupparkens Antennelaug

Kontakt: Klik her