Ændring af indhold af programpakker.
Forening: Tarupparkens A/L
Publiceret af: Anders Hinds Larsen
Dato: 17-09-2019 16:22:24
Kategori: Generelt
     
     
   
     
   
 
     
 
 
 
     
  Vi ændrer indholdet i vores faste tv-pakker  
     
  Hos os skal I og jeres beboere og medlemmer være sikret den bedste underholdning. Derfor arbejder vi hele tiden på at forbedre vores tv-løsninger, så vi kan tilbyde de tv-kanaler og streamingtjenester, som er mest populære i Danmark.

Vores ambition er at være frontløber på fremtidens tv- og streamingmarked. Derfor tog vi i 2018 et stort skridt mod mere valgfrihed og introducerede streamingtjenester i Bland Selv. I januar i år tog vi første skridt ind på indholdsmarkedet med den nye tv- og streamingkanal Xee, hvor man blandt andet kan se Premier League og masser af danskproduceret indhold.

Fremtidens forbrugere vil kræve stadig mere valgfrihed og kvalitetsindhold, som de kan se, når og hvor de har lyst. Det er en af grundene til, at vi nu laver nogle ændringer i vores faste tv-pakker (YouSee’s regionsudbud).


Ændringer pr. 1 januar 2020

Nyt i Grundpakken
Her udgår Kanal 5 og bliver erstattet af TV 2 Charlie, der blandt andet sender populære serier, spændende krimier og masser af god dansk underholdning. 

Nyt i Mellempakken
Her tilføjer vi kanalerne TV 2 Fri, TV 2 Sport, TV3 MAX, TV3 Sport og Viasat Ultra HD. Viasat Ultra HD kan ses af alle, der har et tv eller udstyr med mulighed for Ultra HD.

Med de nye kanaler i Mellempakken åbner vi for masser af underholdning og sport med blandt andet de største kampe fra Champions League, Premier League og Superligaen. Og man kan gå ombord i populære programmer som Krejlerkongen, Auktionshuset og Fantastiske Hammerslag.

Følgende kanaler udgår af Mellempakken:
 
Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9 og TLC. 

Nyt i Fuldpakken
Her tilføjer vi kanalerne C More Stars, C More First, C More Hits, C More Series, Viasat Film Premiere, Viasat Film Action, Viasat Film Family og Viasat Film Hits samt Viasat Ultra HD. Viasat Ultra HD kan ses af alle, der har et tv eller udstyr med mulighed for Ultra HD.

Med de nye kanaler bliver der masser af underholdning for hele familien. Man kan fx se de populære film Journal 64, Mamma Mia! Here we go again og LEGO Filmen. Eller gå ombord i prisvindende serier som fx Peaky Blinders. Der er noget for enhver smag – og man kan også streame det hele og se det, præcis når man vil.

Følgende kanaler udgår af Fuldpakken:
Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, TLC, Eurosport 1, Eurosport 2, Discovery Channel, Discovery Science, Investigation Discovery og Animal Planet.

Bemærk! Har I beboere/medlemmer med en tv-pakke/tillægspakke, som de betaler direkte til os, skriver vi direkte til dem og gør opmærksom på ændringerne i deres tv-pakke.

DR lukker tre kanaler

For at imødekomme danskernes øgede streamingforbrug meddelte DR allerede sidste efterår, at de ville lukke DR3, DR Ultra og DR K i forlængelse af den nye public service-kontrakt med Kulturministeriet. DR har nu meldt ud, at de tre kanaler lukker den 1. januar 2020. Kanalerne udgår dermed af tv-pakkerne. Det vil stadigvæk være muligt at se mange af programmerne fra kanalerne efter 1. januar 2020, da meget af indholdet fortsat vil være tilgængeligt via web og app. 

Vi er i dialog om nogle Bland Selv-kanaler

De kanaler, som udgår af de faste tv-pakker, ønsker vi fortsat at kunne tilbyde i Bland Selv-universet. Det er vigtigt for os at tilbyde det bedste udvalg af tv-kanaler og streamingtjenester. Derfor er vi lige nu i dialog med en af vores leverandører, om nogle af kanalerne fortsat skal være en del af Bland Selv. Vi giver naturligvis besked, hvis der sker ændringer i Bland Selv-udvalget.

Mere information på vej

I den kommende uge vil I modtage et brev fra os. Her kan I læse mere om ændringerne, og hvad det betyder for jeres forening og jeres beboere/medlemmer. Brevet sendes til de primære kontaktpersoner i jeres forening.  
 
     
 

Læs mere her

 
     
  Venlig hilsen
YouSee


 

 
Cookies

Kontakt

Tarupparkens Antennelaug

Kontakt: Klik her