Revideret udgave af Orientering om fibernet.
Forening: Tarupparkens A/L
Publiceret af: Anders Hinds Larsen
Dato: 17-06-2022 06:39:28
Kategori: Generelt
     

Kære medlemmer.

Der er heftig aktivitet i postkassen fra udbydere af fibernet. Derfor lige en lille orientering fra foreningen.

Og som forening har vi ingen indflydelse/aktier i diverse tilbud. Den enkelte husstand kan frit vælge, om man vil modtage tilbud om etablering af fibernet. Der har, så vidt jeg er orienteret, været to forskellige aktører på banen, Waoo (ejet af Energi Fyn) og Onefiber. Og som jeg er orienteret,, så har Onefiber søgt og fået "gravelicensen", hvilket betyder, at Waoo har trukket sig fra vores område. 


Som det står i Onefibers omdelte materiale, leverer de KUN selve fiberkablerne. Hvis du takker ja til at modtage en fiberløsning fra dem, så binder du dig til at modtage internet i min. 6 mdr. fra ét af de p.t. 5 internetfirmaer, Onefiber har en aftale med. Enkelte af disse 5 udbydere tilbyder også en løsning omkring levering af TV-pakker. For at se dem på dit TV, kan man fx gøre det via chromecast eller anden form for overførsel fra sin mobiltelefon eller tablet.  


For de af Tarupparkens Antennelaugs medlemmer, der takker ja til at modtage Onefiber´s fiberkabler, vil fremtiden derfor se sådan ud:

  • man kan modtage internet gennem både fiberkablerne og vores coax-kabler. 

  • takker man ja til Onefiber, binder sig til at modtage internet i 6. mdr. fra én af deres leverandører

  • man kan vælge TV-programmer gennem foreningens coax-kabler eller gennem fiberløsningen

  • som udgangspunkt graves der fiberkabler ned i hele området ved fortovet.. Det er først, når den enkelte husstand takker ja til en fiberløsning, at der “skydes” et fiberkabel ind til det enkelte hus, som derefter kan modtage signalet gennem fiberkablet. 


Antenneforeningen mener stadig, der er et grundlag for at eksistere parallelt med fibernettet, da vi som udgangspunkt har kunnet forhandle konkurrencedygtige priser hjem på vores produkter i forhold til “direkte” aftale gennem et af fibernettets udbydere. Men valget er dit.


Hilsen - Anders Hindse, formand. 


P.S.: I tilfælde af, at dit coax-kabel skulle blive gravet over, når Onefiber nedgraver fiberkablerne, så kontakter man firmaet, som derefter går videre til youSee om udbedring af skaden. 



 

 
Cookies

Kontakt

Tarupparkens Antennelaug

Kontakt: Klik her